Etienne Sauzet, Puligny Montrachet, 2012

Sauzet går for at være en klassisk formidler af hvid bourgogne – og særlig af Puligny Montrachet, en hvidvin fra Sauzet, som jeg har smagt for en del år siden, og nu har gensmagt i årgang 2012.

Og stilen er ganske rigtig klassisk og ren – med en vis fedme og fine vanilleagtige fadtoner, men alligevel tilpas med stenfrugter og mineralitet, citrus, friskhed og syre til at holde en meget fin balance.En meget tiltalende Puligny.

sauzet

 

91 point.

Købt i Tyskland for 22 euro halvflasken.

Kan købes hos Jersild for 395 helflasken hvilket stadig er et fint køb.

 

Olivier Merlin, Saint Veran, 2012

Merlin er stabil producent fra den sydlige del af Bourgogne, som år efter år leverer fine, ranke og klassiske hvidvine til rimelige priser. Jeg har købt disse vine gennem årene uden at blive skuffet.

merlin

Det gælder også for denne version af Saint Veran til 189 kroner købt hos Suenson – god mineralitet, fin balance som altid og tilgængelig allerede nu. Merlin laver en række forskellige hvidvine fra Maconnais. Jeg synes, at de fleste er rigtig gode køb. Hermed anbefalet.

89 point.

 

 

Ørnberg, SORT, 2013

ørnberg

Dansk hedvin på Pinot Noir er ikke hverdagsdrik, men ikke desto mindre laver det lille familiebrug Ørnberg i nærheden af Sjællands Odde denne ganske udmærkede danske version af en sød dessertvin. Nydes bedst afkølet og fremstår frisk, rank og syreholdig ikke meget ulig Banyuls synes jeg. En udmærket vin og overraskende god, når man tænker på, at den er dansk.

89 point.

Der laves vist ganske små mængder, og vinen købes nemmest fra selve avleren eller via hjemmesiden hvor man kan bestille. Der laves også hvidvine, andre søde vine og en mousserende vin på flere forskellige druesorter, men dem kender jeg ikke.

Meo Camuzet, Nuits St. Georges, les Perrieres, 2008

Meo Camuzet går for at være en af de helt klassiske producenter af Pinot Noir i Bourgogne i laget lige under tophuse som fx Leroy og  Domaine de la Romanee Conti.

foto (71)

Jeg har haft blandede oplevelser med vinene herfra de seneste år. Nogle gange er det helt fænomenalt, andre gange på det jævne. Denne vin er lavet på “negociant-vis” på indkøbte druer fra marker, som Meo ikke selv ejer – derfor den ekstra tilføjelse “frere & seurs”. Det behøver ikke at betyde, at vinen er af lavere kvalitet, og har tidligere smagt vine fra Meo og denne mark i andre årgange som har været fantastiske.

Jeg har generelt bedst erfaring med Meo Camuzets vine fra Nuits St. Georges og Vosne Romanee, hvor jeg synes, der er en fornuftig balance mellem kvalitet og pris, men man skal i mine øjne lige et nøk op i premier cru klasse, hvis det skal spille.

Denne version fra 2008 viste sig ikke fra sin bedste side. Jeg synes, den var lidt for grøn, grenet og tynd i det, omend uhyre vellavet og afbalanceret. Men til prisen en skuffelse. De bedste oplevelser jeg har haft med vinene fra denne producent har været i topårgange som 2005 og 2010, så hermed er anbefalingen givet videre.

Når vinene er gode er de altså virkelig gode, men så skal årgangen også være med. Tilsyneladende.

Denne vin får 89 point.

Købt hos Vinoble i Krystalgade i København for 795 kroner.

 

Paul Hobbs Chardonnay, Richard Dinner Vineyard, 2007

Jeg kender ikke den amerikanske vinproducent Paul Hobbs, men har læst mig til, at særligt rødvinene på Cabernet-druen skal være noget særligt.

Hobbs laver også hvidvin på chardonnay – det sker, at de amerikanske chardonnay-vine bliver en kende for fede og fadprægede og dermed mister noget af den syre og mineralitet, som også skal til, men jeg synes at denne version finder en god balance.

foto (72)

Vinen er fed og cremet, som mange af de amerikanske chardonnay-vine nu en gang er, men det forstyrrer ikke, og da den samtidig besidder en god portion kompleksitet, synes jeg, at vi har at gøre med en klassisk repræsentant for god amerikansk chardonnay.

Vinen minder mig om Beringers top-chardonnay eller Newtons samme, og prismæssigt ligger vi på samme niveau.

92 point.

Paul Hobbs forhandles af Philipson Wine – 2009 koster 399 pr stk., hvis du køber 12 flasker.

 

Henri Boillot, Corton Charlemagne, 2007

Henri Boillot er på kort tid blevet en af virkelig stærke hvidvinsproducenter i Bourgogne. Henri Boillot laver også rødvin, men man skal fokusere på hans hvide bourgogner på chardonnay-druen, hvor stort set alle vinene fra den generiske bourgogne og opefter er høj klasse – det gælder naturligvis også denne Corton Charlemagne, som nogle af vores rigtige gode venner serverede for os til frokost en Skærtorsdag.

foto (73)

Fantastisk gylden strågul farve i glasset (lige den farve har jeg faktisk ikke set tidligere), høj, høj kompleksitet i næsen med blomster og eksotiske frugter, viskositeten er normal.

I mundren er vinen umiddelbart en smule tilbageholdende til at begynde med, men folder sig dernæst ud med en uhørt balance mellem mineralitet, frugt, syre og fad. En vin i fuldendt balance – et lille mesterværk i mine øjne.

2007 er en rigtig god årgang for hvid Bourgogne – det viser denne vin også tydeligt – en Corton af høj, høj klasse. Prisen er pebret, men produktionen ultra lille, og efterspørgslen høj, så det kan desværre ikke være meget anderledes.

95 point.

Kan købes hos Philipson Wine for 995 kroner pr. stk. hvis du køber 12 flasker.

 

Auguste Clape, Cornas, 2007

Indrømmet, jeg er lidt af en sucker efter nordrhone, uden at jeg har særlig meget at have det i – eller for den sags skyld den helt store erfaring at bygge det på.

Men der er et eller andet dragende ved historien om nordrhone – de stejle skråninger, de barske forhold og kulsorte og dystre vine i ofte meget små mængder.

Guigal, Jaboulet, Rostaing, Jamet, Chave, Chapoutier, Delas, Graillot er nogle af de mest kendte producenter herfra af stor Cote Rotie og Hermitage for eksempel.

Og så er der også Auguste Clape, der går for at lave “reference-cornassen” og jeg har været så heldig at smage et udvalg af hans vine efterhånden og er ret begejstret for disse vine. Årgangene spiller også en rolle, særligt de få 2010’ere jeg har fået fat i, har været helt utrolige.

foto (70)

 

Denne udgave af Clapes topvin fra den lidt skæve årgang 2007 kan stadig erhverves for formedelst 649 kroner hos Bichel – ikke gratis, men sammenlignet med så meget andet topnordrhone, er det egentlig ikke så galt.

Vinen her er dyb og buldrende, med peber, animalsk med noter af røget bacon, lidt ymer, solbær og andre mørke bær, måske noget kamfer – tyktflydende. En vin med personlighed og med det røgede og kødfulde sikkert ikke en vin, der passer til alle. Vinen fader også lidt hurtigt ud, hvis jeg sammenligner med fx Clapes 2.vin “Rennaissance”  fra 2010, men det skyldes sikkert den lidt mindre årgang.

91 point.

 

 

Laurent Tribut, Chablis, 2010 – en “mini Dauvissat”

Det mest interessante umiddelbart ved Laurent Tribut er, at han er Rene Dauvissats svigersøn.

Hvis man kigger nærmere på billedet, og sammenligner med billeder andetsteds på denne blog, vil man også kunne se klare etikettemæssige paralleller og en tydelig afsmitning fra svigerfars berømmede vinproduktion.

foto (69)

Sikkert ikke nogen dårlig idé, særligt når det ikke er tale om et rent ripp-off men en legitim familierelation. Hvad så med vinen i flasken. I denne version er det også tydeligt at stilen lægger sig op ad Dauvissat, dog med en eftersmag af røg (tang?) og havvand, som man nogle gange finder i Chablis (jeg har fx fundet den hos Raveneau) og som jeg er ikke er sikker på, at jeg bryder mig om. Jeg kan ikke gennemskue om vinen har fået lidt ilt på et eller andet tidspunkt, eller om den rent faktisk skal smage sådan?

Fin syre, kalket, mineralitet og sten – masser af sten i munden. Udmærket. Citrus og friskhed, ok kompleksitet.

89 point.

Vinen er ikke på niveau med Dauvissats almindelige Chablis, som koster nogenlunde det samme, men som også nærmest uopdrivelig. Mindre kan også gøre det, men i den prisklasse kommer Drouhin også ind som en kompetent konkurrent, hvis man vil have god Chablis til menneskepenge.

149 kroner hos Atomwine.

Rene & Vincent Dauvissat, Chablis 1. Cru “La Forest”, 2012

Dauvissat er med rette udråbt til en af de to bedste producenter i Chablis, kun overgået (mener nogle) af Raveneau, men jeg ved nu ikke, om jeg er helt enig. Jeg hører ikke til dem, der er så begejstret for Raveneaus stil.

Anderledes har jeg det med Dauvissat, og jeg synes, at det siger noget om kvaliteten fra denne producent, at selv den “almindelige chablis” er ultrapræcis, ren og ærkeklassisk chablis. Den køber jeg, når jeg får mulighede,n og til under 200 kroner er den et fantastisk køb.

Her er det en af 1. Cru’erne, “La Forest” til 299 kroner, hvor duften og smagen lige går nogle nøk op i kompleksitet. Her er kalk, syre, citrus, granit, mineraler og en række eksotiske toner i eftersmagen, der er lang og harmonisk.

foto (68)

En fantastisk vin!

Selvom det er årgang 2012 er den helt og aldeles tilgængelig lige nu.

92 point.

Vinene fra Dauvissat kan købes hos Bichel Vine men der kommer kun små mængder til Danmark, og efterspørgslen er høj, så man skal være på stikkerne.

 

Cerro Anon, Bodegas Olarra Rioja Crianza, 2010

Jeg er sjældent omkring spanske vine, og oftest når jeg er på de kanter i Priorat, Ribeira del Duero eller Toro.

Så en Rioja-vin er det længe siden, jeg har nydt, og stor var min (overraskelse) glæde, da jeg fik det første glas af denne vin købt på impuls i min lokale Emmerys, og det var ikke på grund af den noget kiksede etikette, men snarere fordi der ikke var andre flasker at vælge imellem.

Men det ændrede ikke på, at denne vin havde en fin og frugtrig næse med enkelte krydrede toner. I munden velafbalanceret uden forstyrrende ubalance, noter, men med flere krydderier og flere sekundære aromaer, som integreres fint. Et meget charmerende og indtagende vin til en rigtig god pris til omkring 100 kroner. Min kone roste den, og hun er ellers ikke normalt til rødvin. Vi drak denne vin hurtigt, hvilket altid er godt tegn.

foto (66)

 

91 point.

Forhandles hos Løgismose, der sælger 6 flasker for knap 90 kroner stykket. Købt i Emmerys for 100 kroner.