Auguste Clape, Cornas, 2007

Indrømmet, jeg er lidt af en sucker efter nordrhone, uden at jeg har særlig meget at have det i – eller for den sags skyld den helt store erfaring at bygge det på.

Men der er et eller andet dragende ved historien om nordrhone – de stejle skråninger, de barske forhold og kulsorte og dystre vine i ofte meget små mængder.

Guigal, Jaboulet, Rostaing, Jamet, Chave, Chapoutier, Delas, Graillot er nogle af de mest kendte producenter herfra af stor Cote Rotie og Hermitage for eksempel.

Og så er der også Auguste Clape, der går for at lave “reference-cornassen” og jeg har været så heldig at smage et udvalg af hans vine efterhånden og er ret begejstret for disse vine. Årgangene spiller også en rolle, særligt de få 2010’ere jeg har fået fat i, har været helt utrolige.

foto (70)

 

Denne udgave af Clapes topvin fra den lidt skæve årgang 2007 kan stadig erhverves for formedelst 649 kroner hos Bichel – ikke gratis, men sammenlignet med så meget andet topnordrhone, er det egentlig ikke så galt.

Vinen her er dyb og buldrende, med peber, animalsk med noter af røget bacon, lidt ymer, solbær og andre mørke bær, måske noget kamfer – tyktflydende. En vin med personlighed og med det røgede og kødfulde sikkert ikke en vin, der passer til alle. Vinen fader også lidt hurtigt ud, hvis jeg sammenligner med fx Clapes 2.vin “Rennaissance”  fra 2010, men det skyldes sikkert den lidt mindre årgang.

91 point.

 

 

Cerro Anon, Bodegas Olarra Rioja Crianza, 2010

Jeg er sjældent omkring spanske vine, og oftest når jeg er på de kanter i Priorat, Ribeira del Duero eller Toro.

Så en Rioja-vin er det længe siden, jeg har nydt, og stor var min (overraskelse) glæde, da jeg fik det første glas af denne vin købt på impuls i min lokale Emmerys, og det var ikke på grund af den noget kiksede etikette, men snarere fordi der ikke var andre flasker at vælge imellem.

Men det ændrede ikke på, at denne vin havde en fin og frugtrig næse med enkelte krydrede toner. I munden velafbalanceret uden forstyrrende ubalance, noter, men med flere krydderier og flere sekundære aromaer, som integreres fint. Et meget charmerende og indtagende vin til en rigtig god pris til omkring 100 kroner. Min kone roste den, og hun er ellers ikke normalt til rødvin. Vi drak denne vin hurtigt, hvilket altid er godt tegn.

foto (66)

 

91 point.

Forhandles hos Løgismose, der sælger 6 flasker for knap 90 kroner stykket. Købt i Emmerys for 100 kroner.

 

Pierre Damoy, Gevrey Chambertin, Clos Tamisot, 2005

Så blev den prøvet igen, og selvom jeg bestemt ikke er religiøs, “Halleluja”, så var den der. Formidabel vin i sin prisklasse – fuldendt balance, helt og aldeles som god bourgogne skal være, hvor det faktisk er svært at sætte en masse ord på uden at det bliver lidt banalt.

foto (67)

Som det kan læses andetsteds på denne blog fik jeg samme flaske for nogle uger siden, og det var så slem en skuffelse, at det hensatte mig i let ængstelse, men da den skuffende vin var købt i et kældersalg, og jeg derfor ikke kender historien, slutter jeg, at den må have været forkert (for varmt) opbevaret, for denne (korrekt opbevarede) vin var en super eksponent for 2005-årgangen i Bourgogne, og bekræfter for mig, at Damoy er en rigtig god vinmager i Bourgogne.

94 point.

Købt for ca. 400 kroner engang hos Theis Vine. HJ Hansen forhandler vist det største udvalg af Damoy i dag.

 

Francois Bertheau, Chambolle Musigny premier cru, 2011

Bertheaus Chambolle Premier Cru i den seneste årgang hos Suenson som kan købes nu. Jeg har været omkring flere af Bertheaus flasker på på det danske marked, og der har indtil nu ikke været nogen skuffelser.Vinene er præcise, koncentrerede, elegante, frugtrige og med en rigtig god balance.

Premier Cru fra Bertheau synes jeg oftest rammer den rigtige balance mellem pris og kvalitet, vinene er ikke billige, og de falder ikke i pris. Produktionen er vist nok også ret lille, og efterspørgslen stigende.

berthau

Denne version har endnu noget ungdommelig kant, som gør at jeg vil lade resten ligge nogle år. Som noget helt uvant for mig, valgte jeg at dekantere vinen to gange, hvilket hjalp og fik noget af det kantede væk.

Men ligge skal den.

89+ point.

Købt for 550 kroner hos Suenson.

Pierre Damoy, Gevrey Chambertin, Clos Tamisot, 2005

Så kom den frem igen, Tamisot, og nu i superårgangen 2005. Smagt før, men denne gang var vinen “lidt flad” efter min bedste erindring – meget afrundet og blød – absolut ingen kanter – helt og aldeles drikkeklar men jeg savnede lidt af den vibrerende energi som tidligere flasker har haft, og mange af de gode bourgogner fra 2005 har.

 

Måske skal jeg revurdere og kaste mig over resten af 2005’erne nu – hvad mon andre tænker her?

Købt gennem kældersalg hos Domaine Brandis for 450 kroner. Damoy forhandles af HJ. Hansen og Theis Vine.

90 point.

Lillian Winery, Syrah, 2008

Sublim amerikansk syrah lavet af Maggie Harrison, der tidligere har slået sine folder hos kult-producenten Sine Qua Non, der laver hysterisk dyre og hypede syrah-vine .

Denne blev købt for nogle år siden for ca. 500 kroner, hvilket er en rimelig pris, for vinen er virkelig høj klasse.

Silkeblød, mange lag og toner – ikke frembrusende eller opulent som mange andre oversøiske syrah-vine, men utrolig elegant og kompleks og giver mig mindelser som Torbrecks Run Rig eller Kaesler Old Bastard, begge australske syrah-vine til mange flere penge.

94 point.

Maggie Harrison laver også en række rigtig fine Pinot-vine under navnet Antica Terra som hun slipper lige så heldigt fra. De kan alle købes hos Suenson i København, men er meget efterspurgte – det samme gælder Lillian syrah.

Her kan i se Maggie Harrison “in person” fortælle om sine vine.


 

Domaine Pierre Damoy, Gevrey Chambertin, Clos Tamisot, 2009

Damoy er en af mine yndlings-producenter fra Bourgogne. Smagte vine herfra første gang i den svære årgang 2003, som var utrolig flot, og har været “på” lige siden. Andre har også fået øje på Damoys vine, så priserne er skruet noget i vejret de seneste år (engang kunne man købe Tamisot for 249 kroner flasken), men indimellem kan man gøre rigtig gode køb, hvis man leder lidt og er tålmodig. 400 kroner flasken er stadig ok.

Clos Tamisot er Damoys enkeltmark, som ligger tæt op af domænets bygninger, og denne vin fra Damoy har i mine øjne altid leveret høj kvalitet for pengene.

Normalt er vinen tæt og koncentreret. Altid tilgængelig og nem at gå til selv fra sin ungdom.

Stilen er mørk, med vægt på frugt og koncentration. Efter sigende høster Damoy altid meget sent, hvilket giver en mere ekstraheret stil, men det betyder, at selv i meget svære år, som f.eks. 2004, er Damoys vine harmoniske.

Denne flaske havde fået lidt for meget luft med prop og fremstod oxideret, men jeg har smagt andre fra samme årgang, som var utrolig flotte.

Damoy forhandles af HJ Hansen og Theis Vine.

Domaine Cecile Tremblay, Vosne-Romanée, Vielles Vignes, 2009

Cecile Tremblay er en lille producent fra Bourgogne. Hun er temmelig hypet bl.a. skriver Søren Frank meget rosende om hende i sin bog om Bourgogne, og jeg har været heldig at få fat i nogle af vinene de seneste år. Denne var den sidste. Desværre.

Smagt tidligere, hvor den fremstod mere sammenknyttet og mindre givende som flere andre 2009’ere i deres ungdom. Denne gang flot balance, fin næse, koncentreret vin – fløjsblød og afbalanceret, mørk og mere dyb end for eksempel Eugenies Vosne.

En flot bourgogne. Desværre har jeg som sagt ikke flere, og Atomwine, som forhandler dem, pt.heller ikke. Købt for ca. 450 kroner.

91 point.

 

Domaine Sylvain Cathiard, Vosne-Romanée, 2008

Sylvain Cathiard er en af de små “kultproducenter” i Bourgogne vokset frem de seneste år, og af samme grund er vinene herfra efterspurgte og relativt svære at få fat i.

Købte den her basis Vosne fra Cathiard “på sit rygte” på Vinforum og kunne da godt se, at vinen er godt lavet med frugt og mineralitet. 2008 er en mellemårgang, hvad angår rød bourgogne, man kan bestemt gøre gode køb, hvis man ser sig for.

Men her synes jeg ikke, at Cathiard har ramt plet, der er lidt ubalance mellem frugten, det urtede og syren, som ikke behagede mig.

88 point.

Købt på Vinforum for 450 kroner.

 

Korber Steingrüble, Samtrot, Spätlese, Trocken (u. årgang)

Tysk rødvin er på vej frem, mener jeg og mange andre, ikke mindst versionerne lavet på den tyske variant af Pinot Noir, Spätburgunder.

Denne vin er fra en lille producent Korber i Württemberg i den sydvestlige del af Tyskland, lavet på druen Samtrot, som kun må høstes i Württemberg og som har slægtskab til spätburgunder. Det kan man også godt fornemme, der er nogle klare bærtoner som slår igennem, meget frugtrig og overraskende enkel vin, man fornemmer fadet en smule, men ellers er vinen ikke den store oplevelse.

Da den ikke er helt billig, 240 kroner hos Krone Vin, så bliver det ikke til mere end 87 point. Fantastisk etikette og flaske – men det redder ikke vinen.