Domaine Mastrio, Genereux, Cotes Du Roussillon, 2009

Lavet på en blanding af grenache, syrah og carignan, som er druer, der passer godt til denne sydlige og varme del af Frankrig.

Vinen fremstår harmonisk og balanceret i glasset, sorte bær, læder og lidt krudt uden at vinen mister frugten. Et rigtig fint glas, som minder meget om fx Domaine de la Rectorie, som også bliver fremstillet i det sydlige Roussillon.

Mange rødvine fra denne egn typisk omkring fra områderne omkring de to byer Banyuls og Collioure giver flotte, varme og kraftige vine, der kan være rigtig gode køb.

135 kroner, Det Franske Vinkort. 

89 point.

Domaine Ramonet, Chassagne Montrachet, 2011

Ramonets hvide vine er nogle af mine absolutte favoritvine fra Bourgogne. Altid i fantastisk balance, fin frugt, mineralske toner og citrus, hvor fadet aldrig er dominerende, men fint integreret.

 

Jeg drak den her vin i weekenden og selv den generiske Chassagne Montrachet, 2011, fra Ramonet viser hvor påfaldende hvor stabile vinene fra Ramonet er. Men jeg vil lade de andre flasker fra 2011 ligge et år eller to, før jeg vender tilbage igen. I næsen utrolig flot og lovende med mange eksotiske toner, i munden umiddelbart en smule alkoholisk og lidt flæsket. Det smed den dog efter noget tid i glas og flaske. Alternativt skal den åbnes noget tid inden servering. 

Ca. 350 kroner hos Suenson.

90+ point.

Weingut Krone, Assmannshäuser, Rheingau, Juwel, Spätburgunder, 2008

Krone Vin, der har butikslokaler på Østerbro i København, er særlig kendt for at kunne levere en lang række såkaldte bio- eller “naturvine” fra f.eks. Jura, men har faktisk også en række rigtig interessante producenter fra Bourgogne og ikke mindst Tyskland. Og det var følge Krone Vin selv, netop producenten Weingut Krone, der medførte at, Krone Vin kom til at hedde Krone Vin.

Så er der jo noget at leve op til, og da jeg ikke kender Krone Vins udvalg særlig godt valgte jeg at følge rådet om at prøve Weingut Krones topvin, Juwel, og dennes bud på en spätburgunder, hvilket er den tyske version af Pinot Noir.

I næsen klare bær- og mineralske toner, farven til den lyse side med en lille brunlighed, som måske er det første tegn på lidt alder?

I munden uhyre koncentreret og balanceret. Mange mineralske toner sammen med bær, hvis den har fået fad er det svært at fornemme.  

Vinen kostede 460 kroner, men jeg synes, det er ok. Krone Vin anbefalede at smage vinen over flere dage, og på anden dagen har den udviklet endnu mere kompleksitet og mineralitet, samtidig med at den fortsat er meget koncentreret.

En flot, men måske også krævende vin for nogle. Denne vin er helt sin egen og svær at sammenligne med Bourgogne, men hvis man skal drage en parallel, ville jeg pege på Chambolle Musigny for renheden, elegancen og mineraliteten.

93 point.

PS: Vinen blev fragtet hjem i regnvejr og det grønne indpakningspapir smittede af på etiketten.

Yalumba, Moppa, Single Site, Grenache 2006

Nogle gange vender jeg tilbage til en producent, som jeg havde en god vinoplevelse med for 10-15 (eller flere) år siden. Det skete også her i september, da jeg var forbi Leisner Vine i Gentofte for at hente lidt mousserende vin. Her er Leisner godt med.

Men han fører også det relativt store australske hus Yalumba, som er en af de få større australske vinproducenter, der ikke er blevet opkøbt og stadig er familiedrevet.

Jeg har tidligere med stor fornøjelse drukket Yalymbus “Bush-wine” på Grenache-druen og nogle af deres hvide på Voignier, f.eks. Heggies.

Denne lørdag besluttede jeg at gå “all in” på en af Yalumbas enkeltmarkvine “Moppa” på grenache-druen. Og det var så en “lærende oplevelse” hvor jeg endnu engang blev mindet om, at din egen vinsmag ofte udvikler sig væk fra noget man kunne lide over årene, og at smagning er bestemt af konteksten ikke mindst erfaring og tid.

Vinen var såmænd ikke dårlig, bare skuffende til en pris på ca. 350,-. Måske var den allerede for gammel? Frugten var fadet ud, og vinen fremstod underlig ukoncentreret og kedelig. Særlig til prisen. Øv.

86 point.

Domaine Ramonet, Bourgogne Rouge, 2011

Mens jeg elsker Ramonets hvide vine, har jeg pinligt nok aldrig smagt de røde. Det skulle der rådes bod på her i oktober, da jeg fik fingre i et par eksemplarer hos Suenson, der sendte meget rosende ord videre i retning af Ramonets basis-rødvin fra mellemårgangen 2011.

Ramonet er mest kendt for deres ekstremt flotte, hvide bourgogner, og det er der en grund til. Den røde version fra Ramonet er til den lyse, elegante og mineralske side, meget ren i udtrykket og med en klar frugt, der gør vinen appellerende og nem at gå til. Men så heller ikke mere.

Til 169 kroner er den et ok køb, men produktionen er lille, og den bliver hurtigt udsolgt hos Suenson.

88 point.

 

Fritz Haag Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Auslese 1999

Kom omkring denne vin ved lidt af en tilfældighed, men besluttede mig for at prøve den med et åbent sind på trods af, at jeg sjældent har været hensat i den store rus, når jeg har smagt de senthøstede versioner af hvide vine fra Tyskland og Alsace. Ikke at jeg har smagt mange.

Fritz Haag er en af stjerneproducenterne i Tyskland, og denne søde auslese-version er da også en vin med en tilpas friskhed og fin balance mellem sødme og syre, omend en smule kort i eftersmagen. Jeg kan godt se, at det er flot vin, men det er ikke noget, jeg ville drikke regelmæssigt.

87 point.