Lidt om bloggeren selv

 

sigurdnissenpetersen

 

 

Om mig selv og vin

For mig startede det med en Leoville Poyferre årgang 1979 købt i Kvickly i Rønne. Det var mens jeg gik på Bornholms Amtsgymnasium i firserne, og nogle venner og jeg skulle grille i vores lille have bag det lejede hus i Borgergade. Og der skulle selvfølgelig vin til. Jeg ved ikke hvorfor, jeg dengang købte en flaske, som jeg dybest set ikke havde råd til og så til grillet lam, eller måske netop derfor? Jeg tror, jeg allerede da havde en vag idé om, at noget ville åbenbare sig. Og det gjorde der. Siden har jeg været hooked.

I årene efter gymnasiet, mens jeg boede på Vesterbro og studerede på RUC, begyndte jeg for alvor at dyrke min interesse for vin nu med adgang til et langt større udvalg. Det betød blandt andet, at min bedste ven og jeg sparede på togbilletterne og cyklede til RUC og i perioder levede af honningmadder for at have penge nok til vin.

Vores pilgrimsfærd gik primært over Valby Bakke til det hedengangne, men  fuldstændig hysterisk vin-veludstyrede supermarked Gobi i Valby, hvor himlen åbnede sine porte hver fredag og lørdag.

Så cyklede vi tilbage med klirrende og klukkende Fjällräven-rygsække og store forventninger sammen med Leoville Barton, Lagrange, Talbot og Pichon Longeville Baron årgang 1988, 89 og ikke mindst 1990 til dengang få hundrede kroner flasken. Ja, det var tider.

Vi drak vinene, snakkede om dem og citerede fra passager af først Robert Parker og siden skribenterne i Wine Spectator. Så kom vinklubberne, de mere strukturerede vinsnakke og rejser til Sydeuropa for ligesom at prøve selv at stå midt i de marker, hvor eventyrerne startede.

Jeg har gennem årene været “altædende” i forhold til vin. Lige fra Bordeaux, Rhone, Loire, Piemonte, Tyskland, Toscana, Australien, USA, Chile og Sydafrika.

De seneste år har jeg dog været fanget i et vanskeligt kærlighedsforhold til bourgogne. Et svært, ofte dyrt og meget udfordrende bekendtskab – utroligt givende, når man rammer plet, men også frustrerende, når man ikke gør. Måske er det derfor, jeg stadig bliver ved med at vende tilbage til netop disse vine.

Der er megen hype om bestemte prestige-vine som fx bourgogner fra Leroy eller Romanée-Conti, hvor spekulation og den globale efterspørgsel har smadret priserne i vejret. Blandt andet derfor er jeg meget mere optaget af bourgogne fra den store underskov af producenter i laget under. Der er derfra, jeg har haft mine store vinoplevelser.

Jeg er hverken ekspert eller supersmager. Vin er for mig en intuitiv, lystbetonet og følelsesmæssig oplevelse, hvor jeg køber drikker og nyder vin uden særlig meget fornuft. Sådan skal det være – for mig.

Sigurd Nissen-Petersen, 44 år. Arbejder til daglig som kommunikationschef, er far til fire børn mellem 0 og 15 år og bor i København.

Hvorfor en blog om vin?

Jeg har gennem mange år haft en stor lyst til at skrive om vin – til at dele min viden og glæde ved god vin – og måske derigennem få den allerbedste undskyldning for at drikke og smage vin – igen og igen.

Som det så ofte sker med idéer og drømme, skubbes de foran livets mere fornuftsprægede og trivielle gøremål, og man får man ikke lige forfulgt dem. Men nu skal det være – selvom tidspunktet måske ikke umiddelbart virker oplagt. At starte en blog samtidig med, at barn nr. fire lige er kommet til, konen ammer i døgndrift, og at de øvrige børn langsomt, men sikkert – her efter sommerferien – er begyndt at rulle deres indholdsrige liv ud over de resterende vågne voksentimer – ja, det er måske lidt af et sisyfos-projekt, men hvad.

Måske er det netop fordi konen konsekvent vælger en ganske vist yderst fornuftig, men også meget konsekvent linje med hensyn til indtag af alkohol i hele graviditets- og ammefasen, der jo til sammen spænder over ulideligt mange måneder.Kedeligt, og et savn, for hun er god til at smage vin (som mange kvinder, der efter min mening oftere er bedre smagere end mænd), og sætter virkelig pris på god vin – til min udelte glæde.

Tilmed er min gode ven “vinprofessoren”, som er ankeret i vores vinklub, fortsat udenlands forfølgende en gylden karriere i Østen og nu Mellemøsten, så den fælles klub er på lavblus, indtil han vender tilbage og kan samle os igen.

Vinskabet summer nede i kælderen – helt fyldt. Så midt i den i vinsammenhæng temmelig golde tid, kom den oplagte idé at starte en blog om vin. Så er der også en undskyldning for at åbne en god flaske vin eller to og skrive om dem.

Der er masser at tage fat på. For eksempel de tanker der strømmer, når man endnu en gang fortaber sig foran supermarkedernes lange vinhylder, mens børnene sukkende hiver i dig, og du egentlig burde koncentrere dig om grove havregryn, alufolie og toiletpapir. Hvad er der egentlig på de hylder? Det vil jeg gerne skrive noget mere om.

Og da jeg efterhånden har tilbragt mangen aften i sofaen og sengen og de senere år med computeren med at læse om vin i bøger, blade og hjemmesider og blogs, ja, så ville det være oplagt at dele lidt ud af mine favoritter udi vinskrivningen. Dem har jeg nemlig.

Og så vil jeg også gerne skrive om dansk vinproduktion – ikke fordi der endnu er noget, der har fået mig til at tabe underkæben, men simpelthen fordi jeg synes, det er fascinerende, at der er nogle der har kastet sig ud i det så langt mod nord, og der også hos os findes ildsjæle, der prøver på trods af korte somre, dårlige modningsforhold og drilske vejrforhold.

Og så vil jeg skrive en del om bourgogne. Den ultimative vin-udfordring, som jeg har været i slåskamp med en del år efterhånden, uden at jeg på nogen måde synes, at jeg er kommet noget der minder om halvejs. Det er superkrævende at lære det område og de vine ordentligt at kende, og det er sikkert derfor mange ender med bourgogne, men sjældent begynder der når de starter deres personlige vinrejse.

Så her kommer mine personlige grublerier over vin og livet – og hvad vin tilfører på et lidt mere åndeligt niveau. For sådan har jeg det virkelig med vin – det tilfører mit liv noget ekstra, og jeg glæder mig til at skrive om det.

Velkommen til – håber, at I der måtte læse med, har lyst til at kommentere og bidrage.

Hvis man vil i kontakt med mig direkte kan man maile på sigurdnissenpetersen@gmail.com

 

8 thoughts on “Lidt om bloggeren selv

    • Hej Frederik

      Det er jeg glad for! Har nærlæst din blog, inden jeg kastede mig ud i det her, så jeg er meget beæret.

      Bedste hilsner
      Sigurd

  1. Kære Vinnisse,

    Jeg er i dag, via Vinkreuzer, blevet opmærksom på din blogs eksistens.
    Og hvilken herlig opdagelse……
    Du skriver, som du også postulerer, ganske usnobbet og uprætentiøst, samtidig med, at du med sikker pen fylder på med brugbar viden og information.
    Jeg synes dine forskellige temaer er relevante, og der er meget at komme efter, både for nørden og vinnyderen in spe.
    Det er jo nok mest afficionados, der finder frem til din og lignende blogs, og i den respekt er det herligt, at du tilsyneladende bruger en god del af månedsbudgettet på god – og dyr vin – som alt andet lige er mere spændende at se beskrevet end Nettos 3 for en hund.
    At din preference går i retning af Bourgogne er jo herligt, og igen er det fedt at se, at du bruger boxen på de alt for dyre dråber, som vi almindeligt dødelige alt for sjældent har lejlighed til at smage. Så er det, gennem dine skildringer, næsten som at være der selv….-)
    Jeg bemærker, at du primært går ombord i unge vine, hvoraf du også betegner nogle af smagninger som rene barnemord. Så spørger jeg bare: hvad er problemet med en vellagret Bordeaux, eller Bourgogne, for den sags skyld? Det er da ganske sjovt at give en vin 93+…, personligt ville jeg foretrække 95 points rent og så fange den på det rette tidspunkt. Dette sagt helt uden nekrofile tendenser, for jeg synes om nogen det er nedslående at smage vin, der for længst har toppet….
    Det korte af det lange: jeg synes du har gang i en super fed blog, og jeg vil håbe, at den bliver opdaget af mange flere, der vil byde ind med diverse kommentarer, så det hele bliver mere levende og sikkert også mere motiverende for dig som skriverkarl.
    Foreløbig tak.
    /Lars

    • Hej Lars

      Tak for dit fine indlæg og tak for rosen. Jamen, der er intet galt med gammel vin, jeg har bare ikke opdaget, hvad det handler om endnu. For mange år siden fik jeg serveret Sociando Mallet 1961 ved en julemiddag – og da var vinen altså allerede gammel, og den skulle da godt nok drikkes hurtigt, inden al saft og kraft der var tilbage forsvandt ud af glasset. Jeg har også nogle Bordeaux 1990 liggende fra gammel tid – mest af nostalgiske årsager, og det er efter min bedste vurdering lidt fladt og endimensionelt.
      Men som du selv bemærker, jeg brænder nallerne indimellem og smider mange hundrede kroner ud i afløbet, fordi vinen er for ung, for lukket for benet og så videre og nok så meget luft får den ikke til at give noget fra sig.
      Det er charmen ved Bourgogne
      Og selv tak

      Sigurd

  2. Hvis man i øvrigt gerne vil i kontakt med dig, og f.eks. sende en flaske eller invitere til en lille smagning… hvad gør man så?
    på forhånd tak!

    • Hej Niklaj, tak!

      Nej, det har jeg ikke, men det vil jeg undersøge, jeg er ikke superteknisk anlagt.

      Tak for din ros :-)

      vh

      Sigurd

Leave a Reply